Fra single cloud til multicloud? Her er 3 ting, du skal overveje

Overvejer du at skifte fra single cloud til en multicloud-strategi? Det er en betydelig beslutning, som både kan give jer større fleksibilitet, øge skalerbarheden og reducere jeres omkostninger.

Når det er sagt, så skal du være opmærksom på, at der er flere ting i overgangen til multicloud, som kan være komplekse. Det kræver, at I har styr på planlægningen for at undgå en masse udfordringer undervejs.

I dette blogindlæg fremhæver vi 3 ting, du bør tage højde for, når du overvejer at skifte fra single cloud til en multicloud-strategi.

Lav en evaluering af jeres infrastruktur og applikationer

Det første I skal gøre, inden I kaster jer ud i et multicloud-eventyr, er at evaluere jeres eksisterende infrastruktur og applikationer. I skal vide hvilke specifikke krav og afhængigheder, I har på jeres nuværende cloudplatform, som I skal tage højde for og opfylde i den nye multicloud-arkitektur.

I vil måske finde ud af, at nogle applikationer er tæt forbundet med visse cloud-tjenester. I vil måske også opdage, at specifikke funktioner muligvis ikke er tilgængelige i andre cloud-udbyderes løsninger. I bliver derfor nødt til at vurdere, hvordan applikationerne vil fungere i den nye kontekst. Afhængig af udfaldet skal I identificere nødvendige tilpasninger eller finde alternative løsninger.

Det kan være både tidskrævende og give ekstra omkostninger at integrere applikationer, data og processer mellem forskellige cloud-udbydere. På den anden side kan det også give fordele at sprede jeres IT-infrastruktur og applikationer på tværs af flere cloud-udbydere. I kan øge jeres forretningskontinuitet og mindske risikoen for problemer som nedetid, der kan opstå, hvis I er afhængige af én udbyder.

Få styrket dine cloud governance færdigheder

Du er måske helt med på, hvad vi mener med cloud governance færdigheder. Men lad os for god ordens skyld lige opfriske din hukommelse. Færdighederne omfatter en bred vifte af kompetencer og praksis, som er nødvendige for både at styre og sikre effektiviteten af cloud-infrastrukturen.

Eksempler på vigtige cloud governance færdigheder i teamet er:

  • strategi og planlægning
  • arkitektur og design
  • sikkerhed og overholdelse
  • opsætning og automatisering
  • monitorering og fejlhåndtering

Du skal være klar over, at med et skifte fra single cloud til en multicloud-model, vil færdigheder inden for cloud governance være endnu vigtigere end før. Det skyldes, at I skal håndtere flere cloud-udbydere, forskellige sikkerhedsprotokoller og administrationsværktøjer. Det vil uden tvivl øge kompleksiteten og kræve, at I har en stærk cloud governance praksis.

Inden I kaster jer ud i projektet, vil det være en fordel at få etableret klare politikker og procedurer for både sikkerhed, overvågning, identitetsstyring og datastyring på tværs af alle cloud-miljøer. Måske kommer de til at kræve noget tilpasning undervejs, men det vil give et godt udgangspunkt, så I undgår for meget kaos.

 

Læs også: 5 cloud trends du skal lægge mærke til

Forbered dig på udfordringer med dataintegration og interoperabilitet

At gå fra en enkelt cloud-udbyder til flere kan give store udfordringer hvad angår dataintegration og interoperabilitet mellem forskellige cloud-tjenester.

Her er nogle udfordringer, du kan risikere at stå overfor:

  • Det kan være vanskeligt at flytte og udveksle data mellem forskellige cloud-udbydere, fordi de har deres egne specifikke dataformater og protokoller.
  • Det kan være tidskrævende og kræve betydelig båndbredde at overføre store mængder data mellem forskellige cloud-udbydere. Det kan påvirke både ydeevne og være omkostningstungt.
  • Det kan være svært at opretholde konsistente adgangsrettigheder på tværs af cloud-tjenester fordi identitets- og adgangsstyring kan variere mellem forskellige cloud-udbydere.
  • Det kan være komplekst at overvåge og fejlfinde i et multicloud-miljø på grund af forskelle i overvågningsværktøjer og -metoder mellem cloud-udbydere.

Hvordan håndterer du så udfordringerne? Det kræver først og fremmest, at du udvikler en omfattende datastrategi som omfatter identifikation af dataafhængigheder, dataklassificering, sikkerhed og overholdelse af regler for databeskyttelse.

Derudover bør du udvælge teknologier, der kan understøtte dataintegration og interoperabilitet på tværs af de udvalgte cloud-miljøer. Det vil eksempelvis lette dataintegrationen at bruge standardiserede åbne protokoller og teknologier.

Efterfølgende skal du sikre, at driften er så effektiv og problemfri som mulig. Det kan du blandt andet opnå ved at have en solid plan for dataoverførsel, identitetsstyring og overvågning på tværs af multicloud-miljøet.

Opsummering

Et skift fra single cloud til multicloud kan være et rigtig godt valg for netop din organisation. Når du er opmærksom på de 3 ovenstående overvejelser kan du både minimere risici og udnytte fordelene ved en multicloud-strategi.

For at komme i mål kræver det tæt samarbejde mellem IT-teamet, cloud-udbydere og øvrige interessenter. Sammen skal I sikre, at overgangen bliver så smidig som mulig, så I fremadrettet kan drage stor nytte af jeres nye multicloud-miljø

Overvejer du selv at skrifte til et cloud- eller multicloud-miljø? Uanset om du er på vej ud på den store cloud-rejse eller blot vil "stikke tåen i vandet", så kan Mansofts cloud-specialister hjælpe dig.

Klik og læs mere her.

 

  Læs også: Cloud computing – en genopfrisker

Vil du vide mere

Camilla Eberhard

Partner & COO
+45 26 70 04 48
cel@mansoft.dk

Kontakt os