Har du svært ved at finde kvalificerede IT-kompetencer til din afdeling?
Michael Vejlgård, Koncerndirektør
Der mangler IT-arbejdskraft i Danmark
Du har sikkert oplevet at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer til at løfte afdelingens mange opgaver. Nogle gange føler du måske at du støder panden mod en mur, for hvad der var relevante kompetencer for bare 6 måneder siden, er måske slet ikke relevante i dag.
Øget digitalisering har skabt grundlag for nye produkter, services og helt nye forretningsmodeller, og er nu en væsentlig drivkraft for vækst og øget konkurrencekraft på virksomhedsniveau.
Digitaliseringen forventes ikke at aftage – tværtimod. Stort set alle virksomheder skalerer op på digitale områder, men forudsætningen for at kunne høste gevinsten af nye digitale teknologier, er at din afdeling har adgang til kvalificeret arbejdskraft med de relevante kompetencer.
Du er bestemt ikke den eneste der løber stærkt! En helt ny undersøgelse viser at der mangler ca. 7.500 IT-uddannede i Danmark lige nu. Og det tal forventes at stige til 22.000 i 2030. (Danske Gymnasier og IDA 2021).
”Frem mod 2030 vil udbuddet vokse fra 48.300 til 56.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 17 pct. I samme periode vil efterspørgslen vokse med 41 pct. fra 55.900 personer i 2020 til 78.600 personer i 2030. Udviklingen i udbuddet og efterspørgslen betyder, at overefterspørgslen vil vokse til godt 22.000 personer i 2030, hvilket er en stigning på godt 14.000 personer i forhold til 2020”
Reference: Danske Gymnasier og IDA 2021
I undersøgelsen fra Danske Gymnasier og IDA peges der særligt på, at man i Danmark ikke mangler IT-interesserede, men derimod midler til at uddanne, efteruddanne og vedligeholde IT-kompetencer for at imødekomme den store efterspørgsel.
Samtidig viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at antallet af ansøgere til IT-uddannelserne falder. Fra 2020 til 2021 er der et fald på 392 ansøgere – syv procent færre ansøgere i år end året før.
Endelig viser den årlige medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen IT-branchen, at 60 procent af organisationens medlemsvirksomheder peger på manglen på de rette it-kompetencer som den største vækstbarriere.
Hvordan ændrer vi udviklingen?
Det er den gode gamle problematik; Udbud og efterspørgsel. På både korte såvel som lange videregående IT-uddannelser vil efterspørgslen altså overstige udbuddet frem mod 2030 – og det vil skabe udfordringer for at indhente relevante kompetencer til din afdeling.
Som undersøgelsen fra Danske Gymnasier og IDA påpeger, er der ikke mangel på IT-interesserede. Det samme skriver Martin Tvede Zachariasen, rektor på IT-Universitetet i København i et indlæg på FinansWatch. Særlig IT-Universitetet oplever faktisk en stigende interesse for deres uddannelser og har i 2021 haft rekordmange ansøgere – men desværre til færre pladser.
Flere ressourcer til IT-uddannelser er naturligvis en vigtig faktor, men ikke noget den enkelte IT-afdeling eller IT-virksomhed kan påvirke her og nu.
Virksomheder i IT-branchen må dog også selv tage ansvar. Både 2019 og 2020 manglede over 1.000 IT-elever en praktikplads. Branchen har altså også en del af ansvaret for at uddanne den nødvendig arbejdskraft.
Hos Mansoft har vi løbende mellem 10 og 15 elever ansat og rigtig mange af vores elever fortsætter med at arbejde hos os efter de har afsluttet deres uddannelse. Vores elever uddannes på vores interne akademi og arbejder ude hos vores kunder, hvor de lærer at anvende forskellige værktøjer og hvordan man arbejder i forskellige miljøer.
Giver eksterne konsulenter mening for dig?
Flere elevpladser løser selvfølgelig ikke den akutte mangel på kvalificeret IT-arbejdskraft, men her kan eksterne konsulenter måske være en mulighed som kan hjælpe dig og din afdeling her og nu.
Der er mange grunde til at overveje eksterne konsulenter som en del af din afdeling. Det er en nem mulighed at få adgang til den arbejdskraft du måske lige står og mangler.
Du er sikret at afdelingens mange opgaver eksekveres med den nyeste viden med eksterne konsulenter. Det er rent ud sagt en investering i både virksomheden og afdelingens fremtid. Om du mangler arbejdskraft i korte eller lange perioder, så kan eksterne konsulenter være en mulighed.
E-bog: Sådan kan eksterne konsulenter styrke din afdeling
Vi har skrevet en e-bog om fordele og ulemper ved at bruge eksterne konsulenter. Her kan du læse om hvordan eksterne konsulenter kan styrke din afdeling.